Før du booker GrønTur
GrønTur er en lokal delebilsordning baseret på tillid, ansvar og fællesskab. For at ordningen kan fungere trygt og godt for alle, skal alle brugere følge reglerne nedenfor.
Hvem kan bruge GrønTur?
GrønTur kan benyttes af godkendte brugere i lokalområdet, som opfylder betingelserne for at køre bilen.
Booking og brug af bilen er personlig og kan ikke uden videre overdrages til andre.
Booking
Bilen skal altid bookes på forhånd via GrønTurs bookingsystem.
Kun den person, der har booket bilen og er godkendt som bruger, må køre den, medmindre andet er aftalt.
Pris: Der betales 1 kr. pr. kørt kilometer. Dog minimum 20 kr. pr. tur.
Krav til føreren
Føreren af bilen skal:
- have gyldigt kørekort og være mindst 25 år
- have haft kørekort i mindst 2 år
- Før første kørsel skal føreren fremvise gyldigt kørekort. Foreningen registrerer alene, at kørekortet er kontrolleret. Der opbevares som udgangspunkt ikke kopi af kørekortet.
- være ædru og i stand til at køre forsvarligt
- overholde færdselsloven
- bruge bilen ansvarligt og med hensyn til andre
Brug af bilen
Bilen skal behandles ordentligt og afleveres:
- til tiden
- i ryddelig stand
- uden affald
- i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for opladning, hvis det er aftalt
- Ingen rygning i bilen
- ingen husdyr i bilen
Ingen vanvidskørsel eller ulovlig kørsel
GrønTur må aldrig bruges til:
- vanvidskørsel
- groft uforsvarlig eller hensynsløs kørsel
- kørsel under påvirkning
- anden ulovlig brug af bilen
Hvis bilen bruges på en måde, der er farlig eller ulovlig, bortfalder retten til at benytte GrønTur, og sagen kan blive overdraget til politiet.
Ved skade eller uheld
Ved skade, uheld eller fejl på bilen skal GrønTur kontaktes hurtigst muligt. Bilen må ikke bruges videre, hvis der er tvivl om sikkerheden
Bilen er forsikret gennem foreningens bilforsikring
Ved forsinkelse
Hvis bilen ikke kan afleveres til aftalt tid, skal kontaktpersonen straks orienteres.
Ved rengøring
Bilen afleveres i samme stand som ved afhentning. Eventuel ekstra rengøring kan medføre opkrævning af udgiften.